Fortabt på Facebook

 

Næsten alle elever bruger i dag sociale medier som Facebook, Snapchat, Twitter og Instagram. Men det er ikke alle, der har en god netadfærd. God adfærd på sociale medier er vigtig for at have et sundt mentalt liv og vigtig for at holde fast i sine gode venskaber.

Med dette spot kan du komme til at arbejde med det at blive skuffet og have forventninger til andre, som ikke indfries.

I skal bruge tredive små ark karton, der fx bruges til invitationer.

Opgaver om at færdes på de sociale medier

Du bruger sikkert selv Facebook og andre sociale medier. Det gør næsten alle unge i Danmark. Du kan spørge dig selv: er jeg en bevidst bruger? Tænker jeg mig godt nok om, før jeg lægger noget ud? Og følger jeg godt nok op på det, der lægges ud? I de kommende opgaver skal du arbejde med din personlige måde at være på i sociale medier.

  • Se spottet om facebook.

Gå sammen i grupper og diskutér, hvad spottet handler om. I fællesskab skal I beslutte og argumentere for, om spottet handler mest om

  • Ondskab
  • Sorg
  • Trivsel
  • Ventetid
  • Fodbold
  • Ensomhed
  • Når man i gamle dage inviterede til en fest, sendte man enten et kort eller ringede og inviterede.

I denne opgave skal du skrive en gammeldags invitation på et kort eller bruge en template fra fx Word. Du skal invitere til din skoles næste fødselsdag.

Sammen i gruppen skal I finde ud af, hvilke informationer er vigtige, for at gæsterne får alle relevante informationer.

Alle invitationer afleveres til læreren, og sammen i klassen gennemgår I, hvilke informationer, der er vigtige og hvilke, der er overflødige.

  • Heldigvis er Facebook opfundet og invitationer er meget nemmere at lave. I denne opgave skal du invitere til julefesten på skolen.

Du skal invitere din klasse til julefesten på skolen sammen med din gruppe. Find ud af, hvordan I gør det og gennemfør så invitationen. Vil du bruge din væg, planlægningsassistenten eller gruppechatfunktionen?

Til afslutning samles klassen igen og I undersøger med lærerens hjælp, om alle er inviteret til hinandens julefest på skolen.

Derefter sletter I alle invitationer/arrangementer, for det var kun en øvelse.

  • Se atter spottet om facebook. Sammen på klassen skal I finde på et navn til spottet, der beskriver, hvad spottet handler om.
  • Samlet på klassen skal I komme med forslag til, hvordan I kan være dygtige brugere af sociale medier som Facebook. Tænk på, hvad det er vigtigt at huske på, når du er online.